Genealogisk samling på Frederiksberg Bibliotek

Af bibliotekar Michael Bach, Frederiksberg Hovedbibliotek

Stadsbibliotekar, dr. Georg Krogh-Jensen (1892-1968) begyndte i 1933 at indkøbe slægtsbøger til Frederiksberg Bibliotek. I 1938 var der allerede 327 slægtsbøger i hus, og de blev derfor skilt ud til en egentlig Genealogisk Samling. Denne samling udbygges til stadighed og benyttes af mange slægtsforskere. Det er en af de største samlinger af slægtsbøger her i landet, og den overgås kun af Det Kongelige Biblioteks og Statsbibliotekets samlinger.
I besættelsesårene blev stadig flere danskere optaget af deres slægts historie, og produktionen af slægtsbøger steg meget i disse år. I 1944 var Genealogisk Samling vokset til 1242 titler, og samme år udsendte biblioteket det første katalog over slægtsbøgerne. I de gamle årsberetninger fra læsesalen kan vi i dag se, at antallet af ekspeditioner i Genealogisk Samling, der i de første besættelsesår lå på ca. 700, steg til næsten det dobbelte i 1944 og 1945. Interessen for bibliotekets slægtsbøger var i sandhed vakt!
I de forløbne halvtreds år har der fra tid til anden været planer om at udgive nye kataloger over samlingen, men det er aldrig blevet til noget, og i disse edb-tider, hvor bibliotekets bøger let kan findes i bibliotekets søgedatabase, er der ikke længere planer om at udgive kataloger i trykt form. Genealogisk Samling rummer i dag over 7.300 bøger – heraf godt og vel 4.200 egentlige slægtsbøger. Dertil kommer biografiske opslagsværker, lange rækker af slægtshistoriske tidsskrifter osv. Endelig rummer basen også et tusindtal af henvisninger til slægtshistoriske artikler i årbøger, tidsskrifter m.m.
Udviklingen har i lidt over et tiår gået i retning af flere privattrykte slægtsbøger og færre bogtrykte. Teknologien har givet alle slægtsforskere med en pc ved hånden nye og billige muligheder for at få udgivet deres slægtsbøger. Så nu går turen ikke længere til bogtrykkeren, men til printeren på hjørnet af skrivebordet! Her omkring årtusindskiftet er det efterhånden et særsyn at se en slægtsbog, der er ”rigtig trykt” på bogtrykkerier, men det er også en underordnet sag for biblioteket, der køber alle de slægtsbøger, det bliver gjort opmærksom på. Mange slægtsforskere afleverer også deres værker gratis til biblioteket.

Hvad kan man finde i Genealogisk Samling?
En kæde er som bekendt ikke stærkere end sit svageste led – og sådan forholder det sig også med slægtsbøgerne i Genealogisk Samling. Hvis man har en forventning om at kunne søge på alle de slægtsnavne, der forekommer i en hvilken som helst slægtsbog, vil man blive meget skuffet ved mødet med vores database. Slægtsbøgerne katalogiseres på lige fod med al anden faglitteratur, der købes til biblioteket. En slægtsbog om slægten Deichmann får kun knyttet to emneord til sig, nemlig slægtstavler og Deichmann – intet andet! Imidlertid vil enhver slægtsforsker, der har haft en slægtsbog i hænderne, vide, at der i en sådan – stor eller lille – vil forekomme et væld af slægtsnavne. En kvindelig Deichmann gifter sig således med en von Spreckelsen, og så kan læseren side op og side ned følge denne slægt indtil han eller hun igen støder på en Deichmann. Men von Spreckelsen og hans svogre og svigerinder tilgodeses ikke ved tildelingen af emneord – det gør alene Deichmann! Det ville være en stor hjælp for slægtsforskerne, hvis alle personnavne i en slægtsbog var søgbare i databasen. Basen ville uden problemer kunne håndtere denne mængde af navne, men med en samling på mange tusinde slægtsbøger med hver især hundredvis af slægtsnavne, vil antallet af indtastede navne let runde millionen – og dertil er ressourcerne ikke. De såkaldte Møllers kasser, der består af 36.000 slægtsnavnehenvisninger til den ældste del af Genealogisk Samling (bøger indkøbt før 1944) kan til en vis grad råde bod på problemet.

Samlingerne
I de følgende afsnit skal der gives forskellige eksempler på, hvad man kan finde i Genealogisk Samling, der rummer andet og mere end bare slægtsbøger.

Slægtsbøger over enkelte slægter
Grundkernen i samlingen er slægtsbøgerne. Efter folkebibliotekernes decimalklassesystem er disse placeret i grupperne 99.9 og 99.94. Grænsen mellem de to grupper kan synes lidt flydende. Gruppe 99.9 rummer det, slægtsforskere almindeligvis forstår ved slægtsbøger: bøger, hvor slægtens medlemmer – både aner og efterkommere – er anbragt i en velkendt systematisk opstilling.
Gruppe 99.94 kaldes ”slægtshistorie” og her finder man de slægtsbøger, hvor slægtens medlemmer nok er behandlet, men nu ikke længere i en strengt systematisk orden. Bøgerne vil ofte koncentrere sig om nogle få generationer i en slægt, og læseren vil ofte med møje og besvær skulle udlede navne og data fra lange kapitler. Nogle af bøgerne indeholder heldigvis oversigtstavler – måske tilmed registre.

Samlinger af stamtavler
Mange slægtsforskere vil være fortrolige med de store kendte samlinger af stamtavler. Til den gruppe hører f.eks. Hauch-Fausbølls Slægthaandbogen (1900) og Patriciske slægter (1891-1930), Nedergaards 100 danske præsteslægter (1954). Slægtsbøger, der omhandler mindst to slægter, sættes i gruppe 99.8. Ellers minder de om slægtsbøgerne i gruppe 99.9 – den systematiske opstilling går igen her. Slægthaandbogen alene behandler 2-300 slægter, og de er alle søgbare i databasen. Til gruppe 99.8 hører også adelsårbøgerne, og biblioteket abonnerer da også på Danmarks Adels Aarbog og tilsvarende svenske og tyske. Den danske adelsårbog udkommer ikke så regelmæssigt længere – trods det sidste ord i titlen! De tyske kommer der til gengæld rigtig mange af, og det er med tungen lige i munden, man ekspederer i tyske fyrster, grever, baroner, og adelige. De har hver deres bind og farve.

Biografiske opslagsværker, herunder staterne
Genealogisk Samling rummer også en meget omfattende samling af biografiske opslagsværker, bl.a. de store nationalbiografier (f.eks. Dansk Biografisk Leksikon og Kraks Blå Bog), men også et utal af fagspecifikke værker, der findes inden for mange forskellige akademiske uddannelser, fag eller håndteringer. Det er de såkaldte stater – kendte er bl.a. Teologisk Stat og Den Danske Lægestand.
Staterne er uomgængeligt kildemateriale for slægts- og personalhistorikerne, og har derfor altid været en naturlig del af Genealogisk Samling.
Staterne koncentrerer sig i stort omfang om personer med en videregående uddannelse. Fra ældre tid vil disse stater således kun rumme navnene på en beskeden del af den danske befolkning. Stater for håndværkere forekommer også, men deres indhold er som regel mere fragmentariske. Der udkom navnlig før besættelsesårene en del stater for håndværkere og lavere funktionærer (f.eks. Dansk Haandværker-Stat (1932), Dansk Skole-Stat (1933-34)), men det er værd at bemærke, at de kun tegner et øjebliksbillede. Men finder man et familiemedlem i disse stater, får man også hurtigt mange nyttige oplysninger på hånden. De kan bestemt ikke undværes!
For teologer, jurister og medicinere udkommer der stadig stater med jævne mellemrum – men dermed er næsten også alt sagt! De senere år har også bragt os et nyt kunstnerleksikon (Weilbach, 1994-2000) og et kvindeleksikon (Dansk kvindebiografisk leksikon, 2000-01) – og selvfølgelig Kraks Blå Bog, der udkommer trofast år efter år med stadig flere kendte danskere i.

Kirkebøger og folketællinger
Biblioteket køber også transskriberede og trykte udgaver af danske kirkebøger og folketællinger, udarbejdet af flittige slægtsforskere og lokalhistorikere. Samlingen, der kun består af et begrænset antal titler, kan naturligvis på ingen måde siges at være dækkende for landets mere end 2.000 sogne, men er man heldig at have forfædre i et af de repræsenterede sogne, kan meget tid spares – ikke mindst fordi bøgerne ofte har gode navneregistre. Disse bøger skal søges i gruppe 99.261, 99.263 og 99.264.
Dansk Demografisk Database (ddd.dda.dk) har lettet arbejdet med de gamle folketællinger, og der vil vel næppe udkomme flere folketællinger i trykt form.
Biblioteket har også en lille samling af kirkebøger og folketællinger på mikrofilm og mikrokort, men udelukkende fra de gamle kirkesogne i hovedstadsområdet (København og Frederiksberg kommuner samt Københavns amt).

Tidsskrifter
Biblioteket abonnerer på en række danske, nordiske og tyske tidsskrifter og årbøger. Fra Danmark drejer det sig om Personalhistorisk Tidsskrift (1880-), Slægt & Data (1987-), Slægten (1990-) og Slægt & Stavn (1981-) samt Hvem Forsker Hvad (1969-). Fra Norge kommer Norsk Slektshistorisk Tidsskrift (1927-) og Genealogen (1992-). Fra Sverige kommer Släkt og hävd (1960-) og Skåne Genealogen (1997-). Fra Tyskland kommer Zeitschrift der Gesellschaft für Schleswig-Holsteinische Geschichte (1870-), Genealogie – Deutsche Zeitschrift für Familienkunde (1962-) og Familienkundliches Jahrbuch Schleswig-Holstein (1970-).

Bibliografier
Endelig rummer Genealogisk Samling også de relevante danske og udenlandske bibliografier og bibliotekskataloger over slægtslitteratur. I det daglige arbejde benyttes de næsten ikke mere – i stedet finder vi let slægtsbøgerne i inden- og udenlandske databaser. Lad mig dog alligevel nævne de vigtigste: Slægtsbøger udgivet før 1948 kan lettest findes i de ovennævnte kataloger over Genealogisk Samling på Frederiksberg Bibliotek (1944 og 1951) og ellers i Dansk Historisk Bibliografi, hvor slægtsbøgerne dog må søges mellem almindelig personalhistorie. De følgende tre årtier dækkes af Hans H. Worsøes og Dorthe Gissels Fortegnelser over slægtslitteratur 1948-1972, hhv. 1973-1979. De sidste tyve år af det 20. århundrede dækkes af Ingvar Musaeus’ Litteraturfortegnelse 1980-85 og min Danske slægtsbøger 1986-2001. På tværs af disse perioder må Peter Kudsks 1760 slægtsbøger udgivet af kommercielle slægtsforskningsbureauer også nævnes. Fra Sønderjylland findes Olav Christensens Bibliografi over sønderjysk slægtstavlelitteratur (1959).

Adgang til Genealogisk Samling
Frederiksberg Bibliotek har gode åbningstider. I vinterhalvåret, hvor der tilmed er åben om søndagen, kan biblioteket prale af 53 ugentlige åbningstimer. Bøger fra Genealogisk Samling kan ikke hjemlånes, men skal benyttes på læsesalen. Der findes apparatur til læsning af og kopiering fra mikrofilm og mikrokort, og der er flere pc’er, hvor man kan få gratis adgang til cd-rom’er og internettet. Kopier og prints skal der dog betales for.
Bibliotekarerne er altid behjælpelige ved personlige, skriftlige eller telefoniske henvendelser, men kan ikke tilbyde at foretage omfattende genealogiske undersøgelser. Kopiering af slægtsbøger tilbydes kun i meget begrænset omfang (max. 20 sider) og kun mod betaling.

Oprindelig trykt i Frederiksberg’eren, marts 2004.