- Historisk-Topografisk Selskab for Frederiksberg - https://www.frederiksbergshistorie.dk -

Links

Frederiksberg Stadsarkiv [1]
Frederiksberg Rådhus, 2000 Frederiksberg
Frederiksberg Stadsarkiv har arkivalier helt tilbage fra midten af 1700-tallet og frem til i dag. Stadsarkivet har både gamle dokumenter og protokoller tilbage fra den gamle Frederiksberg landsby og helt nye og moderne elektroniske arkivalier fra Frederiksberg Kommune. Hovedparten af Stadsarkivets arkivalier er Frederiksberg Kommunes arkivalier, men Stadsarkivet har også arkivalier fra privatpersoner, forretninger og foreninger med tilknytning til Frederiksberg. Stadsarkivet modtager meget gerne alle arkivalier, kort, fotografier, film m.m. fra private personer.

KBHbilleder [2]
Frederiksberg Stadsarkivs billedsamling findes på billedportalen KBHbilleder.dk. Her kan du søge og finde historiske billeder fra Frederiksberg Stadsarkivs store billedsamling. Databasen indeholder mere end 20.000 billeder og udbygges løbende med nye billeder fra vores samlinger.

Bakkehusmuseet [3]
Rahbeks Allé 23, 1801 Frederiksberg C
Det litterære, kulturhistoriske Bakkehusmuseum er indrettet i den lejlighed, hvor ægteparret Kamma og Knud Lyne Rahbek boede fra 1802 til de døde i henholdsvis 1829 og 1830. Museet giver et levende indtryk af det privathjem, som mange af guldaldertidens store forfattere, kunstnere og videnskabsmænd færdedes i, og som kombinerede strømninger fra Oplysningstiden og Romantikken. Hjemmets stemning er bevaret i en samklang mellem miljø og autenticitet.

Storm P. Museet [4]
Frederiksberg Runddel, 2000 Frederiksberg
På museet møder du mennesket og kunstneren Storm P. og hans humoristiske og finurlige univers. Hans liv, hans samtid og hans kunstneriske virke skildres i lyd, fotografier, film og avisklip – og selvfølgelig med talrige eksempler på hans alsidige og mangfoldige produktion – lige fra de farverige og ekspressionistiske akvareller og oliemalerier til de kendte og elskede bladtegninger, filosofiske fluer og tegnede figurer.

Revymuseet [5]
Allégade 5, 2000 Frederiksberg
Revymuseet er Europas mest moderne museum for revy og morskabsteater. Museet fortæller historien om dansk underholdning fra revyens begyndelse på Casinoteatret i København i 1850 og frem til i dag, hvor det er stand-up’erne, der indtager scenen.

Møstings Hus
Andebakkesti 5, 2000 Frederiksberg
Møstings Hus er Frederiksberg Kommunes udstillings- og kulturhus. Det ligger centralt på Frederiksberg, direkte op ad Frederiksberg Have. I husets stueetage er der skiftende kunstudstillinger oftest med dansk samtidskunst. I de smukke lokaler på første salen afholdes litteraturarrangementer og mindre koncerter.

Biblioteket Frederiksberg [6]
Falkoner Plads 3, 2000 Frederiksberg
Biblioteket overlod i 2012 de lokalhistoriske samlinger til Frederiksberg Stadsarkiv, men det er stadig muligt at låne de mest gængse bøger om Frederiksbergs historie på Hovedbiblioteket på Falkoner Plads.